Han er glad for dyr. For “Babe – den kække gris” og snart også for dinoer i “[url=/film/jurassic-world-2]Jurassic World 2[/url]”. Og selv om James Cromwell først får sin “Jurassic”-debut nu i den femte film, så afslører han en forbindelse til den originale “[url=/film/jurassic-park]Jurassic Park[/url].
[i]Se også: [url=/jurassic-park-stjerne-paa-retur-jeff-goldblum-med-i-jurassic-world-2]”Jurassic Park”-stjerne på retur: Jeff Goldblum med i “Jurassic World 2″[/url][/i]
For det er nemlig ikke kun Jeff Goldblums tilbagevenden til “Jurassic”-franchisen som Dr. Ian Malcolm, der forbinder den kommende femte film til originalen fra 1993:
[i]”Jeg er partneren, Benjamin Lockwood, til karakteren, som Richard Attenborough spillede i ‘Jurassic Park’. Sammen udviklede vi teknologien, der gjorde det muligt at klone gener, så nu forsøger jeg at forholde mig til de konsekvenser af det, vi har gjort,”[/i] siger James Cromwell til [url=https://www.youtube.com/watch?v=mWFpGiXOG5c]Larry King[/url].
Det er første gang, vi hører om en partner til Richard Attenboroughs park-ejer med navnet John Hammond.
Men det virker altså til, at vi ikke helt er færdige med fortiden, hvilket måske kan kaste nyt lys på begivenhederne fra 1993.
“[url=/film/jurassic-world-2]Jurassic World 2[/url]” får premiere d. 22. juni i 2018.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
