Den længe ventede Marvel-sequel, “[url=/film/guardians-of-the-galaxy-vol-2]Guardians of the Galaxy Vol. 2[/url]”, har premiere i dag. De amerikanske anmeldere er overordnet set positive, men ikke på samme måde positivt overraskede som med originalen.

[i]Se også: [url=/foerste-reaktioner-gotg-vol-2-faar-anmelderne-til-at-grine-som-aldrig-foer]Første reaktioner: “GOTG Vol. 2″ får anmelderne til at grine som aldrig før[/url][/i]

[url=/film/guardians-of-the-galaxy]”Guardians of the Galaxy”[/url] blev en stor succes blandt både anmeldere og fans tilbage i 2014. Derfor har Marvel måske satset sikkert på mere af det samme:

[i]”Er som den anden tur på en rutsjebane, der gav et rigtigt ‘kick’ på første tur, men som nu føles meget ‘been there/done that’,”[/i] skriver Todd McCarthy fra Hollywood Reporter.

Mere af det samme gode er selvfølgelig heller ikke altid dårligt, hvilket andre anmeldere fremhæver:

[i]” ‘Vol. 2’ er helt sikkert fyld, men hvis du kan lide smagen af de her film, vil du også nyde den anden bid,”[/i] skriver Alonso Duralde fra The Wrap.

“Guardians of the Galaxy Vol. 2” er altså tilsyneladende god nok, men ikke bedre end den første:

[i]”Det er stadig en god Marvel-film, men den når ikke de svimlende højder fra den første,”[/i] skriver Chris Nashawaty fra Entertainment Weekly.

“Guardians of the Galaxy Vol. 2” har dansk premiere fra i dag.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]