Universal Pictures skovler penge ind med den biograf-aktuelle “[url=/film/fast-og-furious-8]Fast & Furious 8[/url]”. To yderligere film i “FF”-franchisen er på vej, men inden da kan vi sandsynligvis se frem til et spinoff.
[i]Se også: [url=/vin-diesel-og-the-rock-begraver-stridsoeksen-begge-tilbage-til-fast-9]Vin Diesel og The Rock begraver stridsøksen: Begge tilbage til “Fast 9″[/url][/i]
Det er [url=http://deadline.com/2017/04/dwayne-johnson-jason-statham-fate-of-the-furious-spinoff-universal-pictures-1202073677/]Deadline[/url], der skriver, at Universal arbejder på at give Dwayne Johnson og Jason Statham et eget “Fast”-spinoff i rollerne som Luke Hobbs og Decker Shaw.
Siden Decker Shaw etablerede sig i franchisen med “[url=/film/fast-og-furious-6]Fast & Furious 6[/url]”, så har de to muskelmænd haft et anstrengt forhold til hinanden, hvilket dog er blødt lidt op i “Fast & Furious 8”, hvor Shaw bliver tvunget til at arbejde sammen med Hobbs og de andre.
Den relation skal altså nu ganske givet udforskes uden de andre actionhelte i biler. Deadline gætter endda videre på, at vi får dette spinoff inden “Fast & Furious 9”.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
