To filmselskaber, men de samme Marvel-tegneserier. Fox-Marvel og Marvel Studios har hvert sit filmunivers baseret på Marvels tegneserier. Og nu bruger de endda også de samme skuespillere. Men det er ikke et problem.
[i]Se også: [url=/josh-brolin-faar-rollen-som-cable-i-deadpool-2]Josh Brolin får rollen som Cable i “Deadpool 2″[/url][/i]
Det er chef for Marvel Studios, der laver MCU-filmene, Kevin Feige, der nu afviser, at der er et problem i, at Josh Brolin spiller Thanos i MCU, imens han fremadrettet også skal være Cable hos Fox-Marvel:
[i]”Indiana Jones og Han Solo er den samme person… Det har ikke været et problem. Og jeg synes, at Thanos og Cable er to meget forskellige karakterer,”[/i] siger Feige til [url=http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/marvels-kevin-feige-why-studio-wont-make-r-movies-guardians-2-joss-whedons-dc-move-99507]The Hollywood Reporter[/url].
Der er da heller ingen udsigt til, at det “Avengers”-baserede MCU bliver fusioneret med Fox-Marvels “X-Men”-univers lige med det samme.
Så Josh Brolin kommer næppe til at optræde som Thanos og Cable i én og samme film i den nærmeste fremtid.
Josh Brolin får debut som Cable i “Deadpool 2” d. 1. juni i 2018.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
