Der er tre yderligere solofilm fra “Star Wars”-franchisen på vej efter “[url=/film/star-wars-han-solo]Star Wars: Han Solo[/url]”. Den første bliver ikke overraskende en Obi-Wan Kenobi-film, der efterfølges af en Boba Fett-film. Den tredje film vil dog nok overraske de fleste.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/star-wars-chef-vi-skylder-ikke-noget-til-maend]”Star Wars”-chef: Vi skylder ikke noget til mænd[/url][/i]
Det er kilder til [url=https://www.starwarsnewsnet.com/2017/03/do-not-post-lucasfilms-post-star-wars-episode-ix-plans.html]Making Star Wars[/url], der fortæller, at Lucasfilm har tre idéer på plads til kommende spinoffs.
Foruden de allerede kendte med Obi-Wan Kenobi og Boba Fett så er det tredje udspil altså ganske overraskende en romantisk “Star Wars”-film, som Lucasfilm vil målrette til det unge publikum.
Der bliver tale om et spinoff placeret i [i]young adult[/i]-genren, der tidligere har givet os film som “[url=/film/hunger-games-the]The Hunger Games[/url]” og “[url=/film/twilight-2008]Twilight[/url]”.
Det bliver dog ikke en pladderromantisk film, men vil derimod placere sig tæt op af Han og Leias romance i “[url=/film/star-wars-episode-v-imperiet-slaar-igen]Imperiet slår igen[/url]” med lige så meget tragedie som romantik.
Lucasfilm har længe ville tilknytte en kvindelig instruktør til et projekt. YA-filmen skulle angiveligt være den perfekte mulighed til den første kvindelige “Star Wars”-instruktør.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
