“Star Wars Rebels” er netop blevet forlænget med en sæson 4 til efteråret. Derfra går der rygter om, at den populære animationsserie skal erstattes af en ny serie – muligvis med titlen “”Star Wars: Rivals”.
[i]Se også: [url=/ny-trailer-obi-wan-kenobi-imod-darth-maul-i-star-wars-rebels]Ny trailer: Obi-Wan Kenobi imod Darth Maul i “Star Wars Rebels”[/url][/i]
Det er [url=http://movieweb.com/star-wars-rivals-trademark-lucasfilm-disney/]MovieWeb[/url], der skriver, at Lucasfilm gerne vil flytte fokus til “[url=/film/star-wars-episode-vii-the-force-awakens]The Force Awakens[/url]”-tidslinjen, der er placeret kronologisk efter den originale “Star Wars”-trilogi.
Som bekendt udspiller “Rebels” sig i perioden efter prequel-trilogien, men inden den originale trilogi – altså cirka omkring “[url=/film/rogue-one-a-star-wars-story]Rogue One[/url]”-handlingen.
Det er her, at titlen “Star Wars: Rivals” kommer ind i billedet. Lucasfilm har netop registreret titlen, hvilket kunne tyde på, at der er tale om afløseren for “Rebels”.
Måske bliver vi alle klogere til årets Star Wars Celebration i midten af april.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
