Igennem tre film har hun kæmpet for retten til at være en [i]divergent[/i] – anderledes. Kun én film mangler, inden “Divergent Series” er færdig. Men det gider hovedrollen, Shailene Woodley, ikke. Hun vil ikke lave “Divergent: Ascendant”.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/film/divergent-series-allegiant-the/biograf]Anmeldelsen af “Allegiant”[/url][/i]

Det er Shailene Woodley selv, der til [url=http://www.vanityfair.com/hollywood/2017/02/shailene-woodley-divergent-ascendant-tv-movie]Vanity Fair[/url] afslører, at hun ikke har tænkt sig at lave den sidste film i franchisen.

Eller det vil hun faktisk gerne, men ikke på de præmisser som Lionsgate har stillet op for den sidste film.

For siden den første film – “[url=/film/divergent]Divergent[/url]” – der solgte billetter for 150 millioner dollars, så er det kun gået ned ad bakke.

“[url=/film/insurgent]Insurgent[/url]” solgte for 130 millioner dollars, imens den tredje film – “[url=/film/divergent-series-allegiant-the]Allegiant[/url]” – storfloppede med kun 66 millioner dollars.

Det fik Lionsgate til at annoncere, at den fjerde film, “Ascendant”, ville blive til en tv-film uden biografpremiere. Og det vil Shailene Woodley altså ikke medvirke til.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]