Den første [url=/film/fifty-shades-of-grey]”Fifty Shades of Grey”[/url] fik et par trestjernede anmeldelser med på vejen, selv om anmelder-flertallet ikke var specielt begejstrede. Den aktuelle efterfølger med titlen [url=/film/fifty-shades-i-moerket]”I Mørket”[/url] er om muligt endnu dårligere.
[i]Se også: [url=/film/fifty-shades-i-moerket/biograf]Anmeldelsen af “Fifty Shades – I Mørket[/url][/i]
Faktisk er “Fifty shades 2” en af de værst anmeldte film nogensinde. Berlingske kvitterer med én enkelt stjerne:
[i]”For mig er den bare dårlig, ja, faktisk en af de dårligste film, jeg har set, og giver ikke mening på hverken den ene, den anden eller den tredje måde,”[/i] skriver Jeppe Krogsgaard Christensen.
Morten Vejlgaard Just fra Filmz er enig i den ene stjerne:
[i]”I mørket kan ingen høre dig skrige. Så selv om jeg ønskede, at det skulle stoppe straks, så blev ‘Fifty Shades – I mørket’ bare ved og ved i 115 minutter. Det er det værste, jeg har oplevet.”[/i]
Birgitte Lorentzen fra B.T. giver som en af de eneste hele to stjerner:
[i]”Det hele føles ufrivilligt komisk – men værst af alt – edderkedeligt. Det begynder med et dramaturgisk katastrofe-manuskript, som bliver fulgt til dørs af halvskidt skuespil.”[/i]
Ironisk nok har “I mørket” fået lige så få danske anmelder-stjerner som “Fifty Shades”- parodien [url=/film/fifty-shades-of-black]”Fifty Shades of Black”[/url] fra 2016 med Marlon Wayans.
“Fifty Shades – I Mørket” er at finde i biograferne netop nu.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
