Alle skuespillere bør komme ud af skabet. Eller i hvert fald ikke lyve om, at de er det. Det mener den Oscar-vindende manuskript-forfatter Dustin Lance Black, der retter en hård kritik imod de homoseksuelle, der ikke vil stå ved sig selv.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/pierce-brosnan-spectre-producer-vil-aldrig-tillade-en-homoseksuel-bond]Pierce Brosnan: “Spectre”-producer vil aldrig tillade en homoseksuel Bond[/url][/i]

Tilbage i 2009 vandt Black en Oscar for sit manuskript til “[url=/film/milk]Milk[/url]”, der omhandlede den homoseksuelle aktivist Harvey Milk.

I sin takketale gjorde Black det klart for alle, at han selv var homoseksuel – og stolt af det. Det eksempel bør andre følge:

[i]”Jeg har ingen respekt for en, der lyver om sin seksualitet… Hvis du lukker dig inde i skabet, så sender det en negativ besked,”[/i] siger Oscar-vinderen til [url=http://attitude.co.uk/coming-out-fighting-dustin-lance-black-is-ready-to-inspire-a-new-generation-with-when-we-rise/]Attitude Magazine[/url].

Manuskript-forfatteren mener ikke, at skuespillerne har noget at frygte i forhold til karrieren, hvis de springer ud.

Filmselskaberne er ikke homofobiske, hvorimod der dog kan være et problem med agenterne, som ikke tør at tage chancer på vegne af deres klienter, slutter Dustin Lance Black.

[i][url=https://twitter.com/filmzdk]Følg Filmz på Twitter[/url].[/i]