Ben Affleck har ikke noget manuskript klar, og han overvejer måske endda den mulighed helt at droppe “The Batman”. Alligevel har DC Films allerede booket et filmstudie i Hollywood til at begynde optagelserne i 2017.
[i]Se også: [url=/ben-affleck-dropper-maaske-the-batman]Ben Affleck dropper måske “The Batman”[/url][/i]
Det er [url=http://www.batman-on-film.com/batman-films_THE-BATMAN_shooting-in-LA_12-31-16.html]Batman on film[/url], der erfarer, at størstedelen af “The Batman” skal optages i Los Angeles – sandsynligvis inde i filmstudierne i Burbank hos Warner Bros.
Dermed er der lagt op til en film, der enten kun foregår indenfor eller som består af en del [i]green screen[/i] med effekter.
Den praksis er langt fra den, som Christopher Nolan benyttede sig af med sin “Dark Knight”-trilogi, hvor han optog store dele [i]on location[/i] – blandt andet i Chicago.
Det store spørgsmål er så nu, om DC Films vil fortsætte med “The Batman”, uanset om Ben Affleck er med eller ej. En del kunne efterhånden tyde på det.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
