Han er snart biografaktuel med “[url=/film/alien-covenant]Alien: Covenant[/url]”, imens han også er tilknyttet som producer til “[url=/film/blade-runner-2]Blade Runner 2049[/url]”. Men Ridley Scott kommer aldrig til at blive aktuel med en af tidens populære superheltefilm.

[i]Se også: [url=http://http://filmz.dk/dga-instruktoererne-tildeler-aerespris-til-ridley-scott]DGA: Instruktørerne tildeler ærespris til Ridley Scott[/url][/i]

Instruktør Scott er ellers blevet spurgt flere gange, men han har sagt nej hver gang:

[i]”Superheltefilm er ikke mig – det er derfor, jeg aldrig har lavet en,”[/i] siger Scott til [url=http://www.digitalspy.com/movies/news/a817817/ridley-scott-turned-down-several-superhero-films-thinks-cinema-pretty-bad/]Digital Spy[/url].

Og det er ikke, fordi Ridley Scott har noget imod uvirkelige universer i stil med superheltefilm, men han mener ikke, de har nogen historie:

[i]”‘Blade Runner’ er faktisk en tegneserie, når du tænker over det – det er en mørk historie fortalt i en uvirkelig verden. Du kunne næsten placere Batman eller Superman i den verden, i den atmosfære, med den undtagelse, at jeg havde en fucking god historie!”[/i]

“Alien: Covenant” får premiere d. 18. maj.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg FILMZ på FACEBOOK[/url].[/i]