De havde sikkert gerne været foruden de 50 millioner dollars. Ikke desto mindre så er det, hvad Disney nu står til at modtage som en del af den livsforsikring, de havde tegnet på netop afdøde Carrie Fisher.
[i]Se også: [url=/jakob-stegelmann-princess-leia-har-vist-vejen-for-staerke-kvinder-paa-film]Jakob Stegelmann: Princess Leia har vist vejen for stærke kvinder på film[/url][/i]
Det er [url=http://www.insuranceinsider.com/lloyd-s-braced-for-50mn-carrie-fisher-star-wars-claim]The Insurance Insider[/url], der skriver, at Disney havde tegnet en livsforsikring for Princess Leia-skuespilleren. Den bliver nu sandsynligvis aktiveret.
For Disney havde angiveligt en kontrakt på tre film med Carrie Fisher – “[url=/film/star-wars-episode-vii-the-force-awakens]Episode VII[/url]” – “Episode IX”. Kun de to første kommer hun til at fuldføre.
Derfor har Disney nu krav på et plaster på sit “Star Wars”-sår på 50 millioner dollars. Til gengæld skal de til at finde ud af, hvordan “[url=/film/star-wars-episode-ix]Episode IX[/url]” bliver til virkelighed uden Carrie Fisher.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
