I går fik vi nyheden om, at DC Films arbejder på et kvinde-spinoff til “[url=/film/suicide-squad]Suicide Squad[/url]” med titlen “Gotham City Sirens”. Og det bliver muligvis med Megan Fox i rollen som Poison Ivy.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/suicide-squad-instruktoer-skal-lave-harley-quinn-spinoff1]”Suicide Squad”-instruktør skal lave Harley Quinn-spinoff[/url][/i]

Det er Bleeding Cool, der erfarer, at Megan Fox pludselig er begyndt at interessere sig for ganske specifikke DC-tegneserier:

[i]”Fox har bestilt meget specifikke tegneserier online. Jeg har fået vist beviser for, at hun har bestilt disse specifikke titler, der er blevet sendt til hendes Warner Studios-adresse. Der er tale om Harley Quinn-album #14, #17 og #38. De første to indeholder tidlige møder mellem Harley Quinn og Poison Ivy,”[/i] siger kilden til [url=http://www.bleedingcool.com/2016/12/14/is-megan-fox-planning-to-play-poison-ivy-in-gotham-city-sirens-speculator-corner/?utm_source=dlvr.it&utm_medium=twitter]Bleeding Cool[/url].

Det er blevet bekræftet, at Poison Ivy medvirker i “Gotham City Sirens” sammen med Catwoman og Harley Quinn, der igen spilles af Margot Robbie.

Det kan naturligvis være, at Megan Fox pludselig er blevet DC-fan uafhængigt af, at “Gotham City Sirens” er på vej. Eller så har instruktør David Ayer allerede en aftale med Megan Fox.

Det ville i så fald ikke være første Warner-job for Fox, der tidligere har medvirket i “[url=/film/jonah-hex]Jonah Hex[/url]” fra 2010.

[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]