Der er ingen tvivl hos de danske anmeldere om, at “[url=/film/rogue-one-a-star-wars-story]Rogue One[/url]” er blandt de flotteste “Star Wars”-film nogensinde. Men dog alligevel ikke en af de allerbedste.

[i]Se også: [url=/hvide-racister-boykotter-rogue-one-a-star-wars-story]Hvide racister boykotter “Rogue One: A Star Wars Story”[/url][/i]

Jacob Wendt Jensen giver dette stjernekrigs-spinoff 4 stjerner i Berlingske:

[i]”Den nye ‘Star Wars’-film, der ligger uden for den planlagte serie, er flot, fængende og for lang.”[/i]

Nørden over dem alle, Troldspejlets Jakob Stegelmann, er også glad, men ikke overvældet:

[i]”Det er ikke et overrumplende mesterværk som ‘The Force Awakens’ – og der er da heller ikke den ægte fortekst, fanfare og resume. Ikke en film, jeg straks må se igen, som jeg havde det sidste år ved denne tid (og dengang i 1977),”[/i] skriver [url=https://www.facebook.com/jakobstegelmann/posts/213342822456953]Jakob Stegelmann[/url].

Katrine Sommer Boysen fra Jyllands-Posten er også med på de 4 stjerner:

[i]”Filmen er fejende flot, selv om den flere gange mimer den computerspilsæstetik, som universet nu også er sølet ind i.”[/i]

Også Filmz’ egen [url=http://filmz.dk/~morten-vejlgaard-just]Morten Vejlgaard Just[/url] er med på de 4 stjerner, hvor særligt Darth Vader begejstrer:

[i]”Med sin tunge ånde og sit røde lyssværd så indkapsler Darth Vader alt det positive ved ‘Rogue One’. Alt det, der er stjernefedt at se på.”[/i]

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]