Det var Rey i “The Force Awakens”, og det bliver Jyn nu i “Rogue One”. To kvindelige hovedroller. Og sådan kan det meget vel fortsætte i fremtiden, hvis det står til Lucasfilm.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/obi-wan-kenobi-vender-maaske-tilbage-i-star-wars-episode-viii]Obi-Wan Kenobi vender måske tilbage i “Star Wars: Episode VIII”[/url][/i]
For selv om der måske historisk set nok er flere mænd end kvinder, der er fans af “Star Wars”-universet, så føler Lucasfilm-chefen Kathleen Kennedy ikke, at hun skylder noget særligt til disse mænd:
[i]Jeg kommer aldrig til at sige, at fordi den her franchise appellerer primært til mænd igennem mange, mange år, at jeg derfor så skylder noget til mænd,”[/i] siger Kathleen Kennedy til [url=http://www.nytimes.com/2016/11/29/movies/felicity-jones-rogue-one-a-star-wars-story.html?smid=tw-nytimesarts&smtyp=cur&_r=2]New York Times[/url].
I stedet ser hun på den bedste til at løfte rollen, der lige så meget handler om skuespillet frem for evnen til at lave action:
[i]”Du kan lære alle at slås med nok træning, men du kan ikke lære nogen at have sjæl i øjnene.”[/i]
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
