Marvel har for alvor kastet sig ind i kampen om ligestilling. Således bliver hele anden sæson af “Jessica Jones”-serien kun med kvindelige instruktører. Den trend fortsætter nu med “Captain Marvel”.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/marvel-ulighed-mellem-kvinder-og-maend-er-ikke-acceptabelt]Marvel: Ulighed mellem kvinder og mænd er ikke acceptabelt[/url][/i]

Det er Marvel-chefen Kevin Feige, der nu slår fast, at det er afgørende, at det bliver en kvinde som instruktør for den første MCU-film med en kvinde i hovedrollen:

[i]”En kvindelig instruktør med ansvaret for historien om en kvinde, der også er vores mest kraftfulde helt, er meget vigtigt for os,”[/i] siger Kevin Feige til [url=http://variety.com/2016/film/news/marvel-kevin-feige-interview-spider-man-captain-marvel-diversity-1201923851/]Variety[/url].

Angiveligt er der tre kvinder med i opløbet som instruktør for Brie Larson i titelrollen. Der er tale om Niki Caro (“McFarland, USA”), Lesli Linka Glatter (“Mad Men”) og Lorene Scafaria (“The Meddler”).

“Captain Marvel” får premiere i 2019.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]