Han er den entydige hovedrolle i den første “Fantastic Beasts”-film med den danske titel “[url=/film/fantastiske-skabninger-og-hvor-de-findes]Fantastiske skabninger… og hvor de findes[/url]”. Men Newt Scamander er ingen Harry Potter. Derfor er det langt fra sikkert, at Eddie Redmaynes troldmand er i fokus i de kommende fire film.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/bekraeftet-johnny-depp-spiller-ond-harry-potter-troldmand-i-spinoff]Bekræftet: Johnny Depp spiller ond “Harry Potter”-troldmand i spinoff[/url][/i]

Det er “Fantastic Beasts”-producenten David Heyman, der allerede har indledt arbejdet med de næste to film i serien, som nu afslører, at Newt Scamander ikke bliver en ny Harry Potter:

[i]”Jeg tror ikke, at Newt bliver hjertet i dem alle. Han bliver en del af den næste – og det samme vil Tina, Queenie og Jacob.”[/i] siger David Heyman til [url=http://www.cinemablend.com/news/1586630/fantastic-beasts-ending-a-key-scene-that-was-cut-and-why]CinemaBlend[/url].

Den sidste del er interessant, idet “Fantastiske skabninger… og hvor de findes” ikke entydigt peger på, at hjælperne Tina, Queenie og Jacob skulle være en del af fortsættelsen. Men det bliver de altså.

“Fantastic Beasts 2” får premiere i 2018.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]