Han var skurken i Fox-Marvels flop, “[url=/film/fantastic-four-2015]Fantastic Four[/url]”. Nu skifter Doctor Doom måske side. Ikke til den gode side, men til Marvel Studios og “[url=/film/avengers-infinity-war]Avengers: Infinity War[/url]”.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/marvels-fase-4-spoiler-avengers-infinity-war]Marvels Fase 4 spoiler “Avengers: Infinity War”[/url][/i]

Sådan går spekulationerne i hvert fald, beretter [url=http://movieweb.com/avengers-infinity-war-deleted-photo-doctor-doom/]MovieWeb[/url]. Et location-billede til den tredje “Avengers”-film blev delt af instruktør-brødrene Russo på Facebook, men er siden blevet slettet igen.

Billedet, som du nu kan se på [url=https://twitter.com/KyleWilliamLee/status/798798438527692800]Twitter[/url], viser angiveligt Latveria – Doctor Dooms land. Og det giver god mening, fordi Doom netop spiller en markant rolle i “Infinity War”-tegneserierne.

Problemet er bare, at det som sagt er Fox-Marvel, der endnu ejer rettighederne til Doctor Doom.

Så enten er der tale om ønsketænkning, eller så har Marvel Studios lavet en handel med Fox-Marvel om en udlevering af Doctor Doom til brug i “Infinity War”. Det må tiden vise.

“Avengers: Infinity War” får premiere d. 3. maj i 2018.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]