Det har længe været et rygte: Bruger Dødsstjernen Kraft fra de såkaldte Kyber-krystaller, der også anvendes til lyssværd? Ja, lyder svaret nu i prequel-bogen til “[url=/film/rogue-one-a-star-wars-story]Rogue One[/url]” med titlen “Catalyst”.
[i]Se også: [url=/seneste-rogue-one-trailer-saetter-gang-i-jedi-rygterne]Seneste “Rogue One”-trailer sætter gang i Jedi-rygterne[/url][/i]
Det er [url=http://www.ew.com/article/2016/11/11/read-excerpt-rogue-one-prequel-novel-catalyst]Entertainment Weekly[/url], der nu bringer uddrag fra “Catalyst”-romanen, hvor det afsløres, at Galen Erso – der spilles af danske Mads Mikkelsen – i sit arbejde med Dødsstjernen manipulerer med netop Kyber-krystallerne.
Og det er interessant, fordi der netop er blevet spekuleret i, om det er en Kyber-krystal, som Lyra Erso – kone til Galen – giver videre til datteren og hovedkarakteren, Jyn Erso, i en af de seneste trailers.
Med de nye oplysninger in mente så tyder alt på, at grundstoffet til Jedi-riddernes lyssværd altså spiller en central rolle i det kommende spinoff.
“Rogue One: A Star Wars Story” får dansk premiere d. 14. december.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
