I sidste uge kom det frem, at Johnny Depp skal efterfølge sin korte cameo i “[url=/film/fantastiske-skabninger-og-hvor-de-findes]Fantastic Beasts and Where to Find Them[/url]” med en fuldblods-hovedrolle i den efterfølgende sequel, “Fantastic Beasts 2”. Og det bliver som ingen ringere end Gellert Grindelwald.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/j-k-rowling-der-kommer-fem-harry-potter-spinoffs]J. K. Rowling: Der kommer fem “Harry Potter”-spinoffs[/url][/i]

Det er instruktør David Yates, der nu afslører, at Johnny Depp skal spille hovedskurken i den nye spinoff-franchise på fem film om tiden før Harry Potter:

[i]”Da vi kom til Grindelwald, tænkte vi: ‘Hvem vil tage rollen i en interessant retning?’… Johnny Depp er en ægte kunstner. Han har skabt adskillige karakterer, der virkelig har gjort indtryk i vores populærkultur. Han er virkelig en strålende, strålende skuespiller,”[/i] siger David Yates til [url=http://www.the-leaky-cauldron.org/2016/11/08/davids-yates-heyman-spill-fantastic-beasts-secrets-paris-dumbledore-credence/]The Leaky Cauldron[/url].

Gellert Grindelwald – engang Albus Dumbledores ven, men siden næsten lige så slem, som Lord Voldemort blev det 70 år senere i “Harry Potter”-filmene – medvirker ganske kort i den første film, men bliver altså til en regulær hovedrolle, antagonisten fra og med en kommende sequel med premiere i 2018.

De fem kommende spinoffs foregår under højdepunktet for Grindelwalds magt, hvor han forsøger at få Europas troldmænd til at udøve deres magt over for almindelige mennesker – de såkaldte muggles.

“Fantastiske skabninger… og hvor de findes” får premiere d. 17 november.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]