Først var der ‘kreative uenigheder’ med instruktør Seth Grahame-Smith, der forlod “The Flash” i marts. I juni afløste Rick Famuyiwa, der nu også forlader “The Flash” efter ‘kreative uenigheder’.
[i]Se også: [url=/dc-films-hyrer-ny-the-flash-instruktoer-efter-kreative-uenigheder]DC Films hyrer ny “The Flash”-instruktør efter kreative uenigheder[/url][/i]
Angiveligt ville Rick Famuyiwa (“[url=/film/dope]Dope[/url]”) gerne gøre “The Flash” lidt mere ‘kantet’, end DC Films havde lyst til. Derfor trækker endnu en instruktør nu stikket:
[i]”Jeg pitchede en udgave af filmen i stil med min stemme, humor og hjerte. Selv om det er skuffende, at vi ikke kunne enes kreativt, så er jeg stadig taknemmelig for at have fået muligheden,”[/i] udtaler Famuyiwa ifølge [url=http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/flash-movie-loses-dope-director-rick-famuyiwa-942604]The Hollywood Reporter[/url].
Dermed står “The Flash” nu igen uden instruktør. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, om disse nye kreative uenigheder vil få betydning for den planlagte premieredato i foråret 2018.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
