Han skulle ikke gå arbejdsløs længe. For en uge siden droppede Tim Miller ud af “Deadpool 2″, nu er han manden i spidsen for en filmatisering af videospils-figuren Sonic.
[i]Se også: [url=/deadpool-2-brud-stak-dybere-end-cable-tim-miller-ville-gaa-en-anden-vej]”Deadpool 2”-brud stak dybere end Cable – Tim Miller ville gå en anden vej[/url][/i]
Det er [url=http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/deadpool-director-tim-miller-developing-sonic-hedgehog-movie-sony-942661]The Hollywood Reporter[/url], der skriver, at Tim Miller som producent sammen med instruktør Jeff Fowler skal stå i spidsen for en “Sonic”-filmatisering, der blander live action med computer-effekter.
Det lyder altså til, at SEGA’s populære pindsvin skal agere i animeret form i en live action-film med ægte mennesker.
Allerede tilbage i 2014 annoncerede Sony Pictures og SEGA filmatiseringen, der har en god base for at få succes. Som en af de største spil-franchises i verden har “Sonic”-spillene solgt mere end 140 millioner spil.
“Sonic the Hedgehog” får premiere i 2018.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
