Danny Ocean har fået en søster, der spilles af Sandra Bullock i det kommende spinoff – “Ocean’s Eight”. Nu er de første billeder fra optagelserne landet af søster Ocean, som du kan se lige [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/ocean-s-eight-96604#new]her[/url].

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/marvel-kun-kvindelige-instruktoerer-paa-saeson-2-af-jessica-jones]Marvel: Kun kvindelige instruktører på sæson 2 af “Jessica Jones”[/url][/i]

På billederne kan man se Oscar-vinder Bullock i selskab med en anden fra kvinde-castet – Oscar-vinder Cate Blanchett.

Det er i det hele taget et cast proppet med stjerner, som foruden de to førnævnte Oscar-vindere består af nok en Oscar-vinder i form af Anne Hathaway, den Oscar-nominerede Helena Bonham Carter og den Golden Globes-nominerede Sarah Paulson.

De sidste tre af søster Oceans otte er Awkafina, Mindy Kaling og Rihanna. Sammen skal de bringe nyt liv til “Ocean’s”-franchisen, der begyndte med “[url=/film/ocean-s-eleven]Ocean’s Eleven[/url]”.

“Ocean’s Eight” får premiere i 2018.

[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]