En populær fan-teori lyder, at hovedrolle-heltinden i det kommende “[url=/film/rogue-one-a-star-wars-story]Rogue One[/url]”-spinoff, Jyn Erso, er mor til ingen ringere end Rey fra “[url=/film/star-wars-episode-vii-the-force-awakens]The Force Awakens[/url]”. Men den familie-forbindelse er det ikke hold i.
[i]Se også: [url=/stor-star-wars-tragedie-maaske-afsloeret-af-rogue-one-skuespiller]Stor “Star Wars”-tragedie måske afsløret af “Rogue One”-skuespiller[/url][/i]
Det er Rey-skuespilleren Daisy Ridley selv, der nu går ud og punkterer den populære teori med almindelig sund fornuft:
[i]”Jeg tror ikke, det rent historisk kunne fungere, fordi Darth Vader er der, så hun ville være min oldemor, nej, hun ville være min bedstemor,”[/i] siger Ridley til [url=http://www.vulture.com/2016/10/daisy-ridley-star-wars-rey-lineage.html]Vulture[/url].
Daisy Ridley henviser til, at “Rogue One” udspiller sig mellem “Episode III” og “Episode IV” – mange år før “[url=/film/star-wars-episode-vii-the-force-awakens]Episode VIII[/url]”, hvor Rey kommer ind i billedet. Alligevel vil “Star Wars”-stjernen ikke afvise teorien 100 procent:
[i]”Jeg mener, det kunne ske, særligt i en galakse langt, langt borte.”[/i]
“Rogue One: A Star Wars Story” får dansk premiere d. 14. december.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
