Hvis du er klogere end de fleste, så er der en god sandsynlighed for, at du kan lide meget dårlige film. Som i ‘så dårlige, de er gode’-film. Det konkluderer ny undersøgelse.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/sharknado-selskabet-asylum-laver-zombie-western-med-backstreet-boys]”Sharknado”-selskabet Asylum laver zombie-western med Backstreet Boys[/url][/i]

Det er [url=http://www.huffingtonpost.com/entry/loving-trashy-movies-study_us_57fbb21de4b0b6a430342450]The Huffington Post[/url], der har lavet undersøgelsen, som viser, at der er en sammenhæng imellem kærligheden til kultdårlige film som “[url=/film/sharknado]Sharknado[/url]” og “The Room” og uddannelsesniveau.

Således var 43,3 procent af de fans af [i]low budget[/i] kultfilm udstyret med en uddannelse fra universitetet. Kun 1,2 procent af de adspurgte fans havde ingen uddannelse.

Undersøgelsen viser videre, at de intelligente fans ser de dårlige film med en udpræget grad af ironisk distance, der indikerer, at de udmærket selv er klar over, at filmene er dårlige, hvilket netop er det, der gør dem værd at se.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook.[/url][/i]