Den sidste “Harry Potter”-film havde premiere for fem år siden, men nu inviteres der igen på mere magi. Den seneste trailer til “[url=/film/fantastic-beasts-and-where-to-find-them]Fantastic Beasts and Where to Find Them[/url]” afslører flere nye ting om magiske univers i USA.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/warner-bros-vil-have-harry-potter-skuespiller-tilbage-til-cursed-child]Warner Bros. vil have “Harry Potter”-skuespiller tilbage til “Cursed Child”[/url][/i]

Nu får vi lov til at se flere af de forsvundne bæster, der er løbet løbsk i New Yorks gader, som Newt Scamander skal indsamle igen.

Derudover giver traileren et dybere indblik i, hvordan troldmandsverdenen i USA adskiller sig fra Harry Potters England. Vi finder blandt andet ud af, at det amerikanske ord for ‘muggler’ er ‘no-maj’.

Handlingen finder sted ca. 70 år før Harry Potters tid, omkring 1926, og Newt Scamander er på sin jordomrejse efter sjældne dyr.

Manuskriptet er skrevet af “Harry Potter”-forfatteren, J. K. Rowling med Eddie Redmayne i hovedrollen sammen med navne som Colin Farrell, Ezra Miller og Katherine Waterston på rollelisten.

“Fantastic Beasts and Where to Find Them” har dansk premiere d. 17 november.

[b]Se traileren her:[/b][full]

[/full]

[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]