Det er deres to guldæg. Disney tjener kassen på sine største franchises – Marvel Studios og “Star Wars”. Superhelte og stjernekrig. Og det har de tænkt sig at fortsætte med langt ind i næste årti også.

[i]Se også: [url=/disney-vi-vil-fortsaette-med-marvel-film-for-evigt]Disney: Vi vil fortsætte med Marvel-film for evigt[/url][/i]

For selv om planerne er lagt for dette årti, så kan Disney godt lide at være ude i god tid. Det afslører Disney-chefen Bob Iger nu:

[i]”Jeg havde et møde i går med Kathy Kennedy, hvor vi planlagde – eller vi genovervejede – ‘Star Wars’-planerne, som vi har frem til 2020. Vi har film i udvikling med ‘Star Wars’ indtil da, og så begyndte vi at tale om, hvad vi gør fra 2021 og frem,”[/i] siger Bob Iger til [url=http://www.comicbookmovie.com/scifi_movies/star_wars/disney-ceo-confirms-new-star-wars-movie-for-2020-describes-a145336]ComicBookMovie[/url].

Derfor ser det ikke ud til, at verden kommer til at mangle “Star Wars”-film eller Marvel-film i de næste mange, mange år:

[i]”Vi havde et lignende møde med Marvel for halvanden uge siden… Her er vi også begyndt at tale om, hvad vi skal gøre i det næste årti.”[/i]

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]