Hvad har idioter, der smider sten og betonklodser ud fra motorvejsbroer, med Netflix-serien “Slasher” at gøre? Måske en hel del, fortæller dansk politi nu.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/netflix-sagsoeges-af-egne-kunder-efter-prisstigninger[/url]Netflix sagsøges af egne kunder efter prisstigninger[/i]
Den seneste bølge af tragiske stenkast fra danske motorvejsbroer ned imod kørende biler, som har kostet en tysk mor livet, har nu måske fundet sig en forklaring, skriver [url=http://jyllands-posten.dk/indland/politiretsvaesen/ECE8981353/netflixserie-bragt-ind-i-efterforskning-af-stenkast-paa-fyn/]Jyllands-Posten[/url].
[i]”Vi er i forbindelse med efterforskningen blevet gjort bekendt med en Netflix-serie, hvor der er et afsnit, hvor en person smider en betonblok ned på en bil, der kommer kørende,”[/i] siger Michael Lichtenstein, der er politikommissær hos Fyns Politi.
Og det tip har nu fået politiet til at tage påvirkninger fra fiktionens verden med ind i efterforskningen:
[i]”Serien hedder ‘Slasher’. Der er en borger, der har henledt vores opmærksomhed på den, og man kan ikke afvise, at nogen er blevet inspireret af den.”[/i]
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
