Han havde kun én replik i “[url=/film/guardians-of-the-galaxy]Guardians of the Galaxy[/url]”. Den gentog Vin Diesel igen og igen: [i]”Jeg er Groot,”[/i] sagde han som træmanden Groot. Det gør han igen i “Guardians of the Galaxy Vol. 2”, men på en anden måde.
[i]Se også: [url=/foerste-klip-fra-marvels-gotg-2-sly-stallone-og-kurt-russell-er-med]Første klip fra Marvels “GOTG 2”: Sly Stallone og Kurt Russell er med![/url][/i]
For som bekendt blev store Groot forvandlet til lille Groot. Og sådan vedbliver han at være i den kommende sequel. Og det er igen Vin Diesel, der lægger stemme til, hvilket intet problem bliver:
[i]”Du tror ikke, at ham, der spiller Homer Simpson, taler sådan hele tiden, gør du? Vin er en skuespiller, der formår at lave alle mulige stemmer,”[/i] svarede “GOTG”-instruktør James Gunn en bruger på [url=https://twitter.com/JamesGunn/status/772491760266121216/photo/1?ref_src=twsrc%5Etfw]Twitter[/url].
For Vin Diesel og James Gunn betyder hvert enkelt [i]”Jeg er Groot”[/i] dog noget helt unikt. Således havde Diesel og Gunn deres eget manuskript, hvor det stod specificeret, hvad Groot egentlig forsøgte at formulere i den enkelte replik, der altså alligevel kun blev til [i]”Jeg er Groot”[/i].
Nu bliver det så med en ganske anden stemme, at Groot siger, at han er ham i den kommende “[url=/film/guardians-of-the-galaxy-2]Guardians of the Galaxy Vol. 2[/url]”, der får premiere d. 5. maj i 2017.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
