En af Coen-brødrenes store favoritter er død. Jon Polito medvirkede i film som “[url=/film/miller-s-crossing-doedens-ekko]Miller’s Crossing[/url]”, “[url=/film/barton-fink]Barton Fink[/url]” og “[url=/film/big-lebowski-the]The Big Lebowski[/url]”, men døde i går som følge af sin kræftsygdom – 65 år gammel.
[i]Se også: [url=/coen-broedrene-the-big-lebowski-2-kommer-aldrig-til-at-ske]Coen-brødrene: “The Big Lebowski 2” kommer aldrig til at ske[/url][/i]
Jon Polito var en flittig birolle-skuespiller, der altid satte et afgørende aftryk på selv de mindste roller. Polito havde over 200 roller på sit cv, der foruden flere store filmtitler også bød på tv-roller i serier som “Drabsafdelingen” fra 90’erne samt “Modern Family”.
Polito var desuden en dygtig stemmelægger, som han gav prøver på i DC-animationer som “Batman Beyond” og “Batman: Year One”.
Jon Polito efterlader sig sin mand igennem mange år, Darryl Armbruster.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
