Den var storfavorit til en Oscar i 2017. Efter #OscarsSoWhite-skandalen i 2016, hvor ingen sorte skuespillere blev nomineret, så virkede slavefilmen “The Birth of a Nation” med den sorte Nate Parker som både instruktør og hovedrolle som et sikkert kort. Det ændrer en gammel voldtægtssag nu på.
[i]Se også: [url=/efter-oscarssowhite-akademiet-udvider-med-minoriteter-og-kvinder]Efter #OscarsSoWhite: Akademiet udvider med minoriteter og kvinder[/url][/i]
Det er [url=http://movieweb.com/nate-parker-rape-controversy-birth-of-nation-oscar-chances/]MovieWeb[/url], der skriver, at anklager om en voldtægt begået for 17 år siden af netop Nate Parker nu er kommet frem igen.
Tilbage i 1999 blev Parker sammen med Jean McGianni Celestin, der er manuskriptforfatter på “The Birth of a Nation”, anklaget for at have voldtaget en kvindelig medstuderende på Pennsylvania State University. De blev begge frikendt.
I 2012 kom sagen frem igen, da kvinden tog sit eget liv – angiveligt som konsekvens af sagen. Nu er sagen så igen kommet frem igen i takt med, at der er sat Oscar-lys på Nate Parker.
Med en planlagt premiere i oktober var alt lagt an på at klare sig godt i award-sæsonen, der kulminerer med Oscar. Men nu nægter flere anmeldere og Oscar-medlemmer af se og anmelde filmen. Og medlemmerne af Oscar-akademiet bestemmer selv, hvilke film de ønsker at se. Så hvis en stor del nægter at se “The Birth of a Nation”, kan det få store konsekvenser for Oscar-mulighederne.
Oscar bliver uddelt d. 26. februar.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
