Anmeldelserne af “[url=/film/suicide-squad]Suicide Squad[/url]” var langt fra så gode, som instruktør David Ayer kunne have håbet på. Det lader dog ikke til at have skræmt publikum bort. Trods et stort fald i billetsalget i weekenden, nærmer “Suicide Squad” sig en samlet indtjening på hele 500 millioner dollars.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/box-office-suicide-squad-snupper-rekord-fra-guardians-of-the-galaxy]Box office: “Suicide Squad” snupper rekord fra “Guardians of the Galaxy”[/url][/i]
Det er [url=http://www.hollywoodreporter.com/news/weekend-box-office-sausage-party-suicide-squad-petes-dragon-results-919379]The Hollywood Reporter[/url], der skriver, at “Suicide Squad” indtjente hele 67 procent mindre i weekenden i forhold til den flotte premiereweekend.
Alligevel var “Suicide Squad” weekendens største sællert i de amerikanske biografer med en indtjening på 43,8 millioner dollars. Det er mange penge, men stadig et stort fald på 67 procent fra åbningsweekendens 133,7 millioner dollars. Til sammenligning faldt “[url=/film/batman-v-superman-dawn-of-justice]Batman v Superman[/url]” med 69 procent i sin anden weekend, hvilket var et rekordstort dyk for en superheltefilm.
På verdensplan har “Suicide Squad” nu en samlet indtjening i omegnen af 466 millioner dollars. Med et produktionsbudget på omkring 175 millioner dollars lader det til, at den kritiserede DC-film alligevel bliver en pæn økonomisk succes.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url][/i].
