Det nye “[url=/film/ghostbusters-2016]Ghostbusters[/url]”-reboot er et, der splitter. På bruger-sitet IMDb er filmen med fire kvinder i hovedrollerne banket ned på 5,4 ud af 10. På anmelder-sitet Rotten Tomatoes er det derimod ganske anderledes, hvor 73 % af de amerikanske anmeldere er positive. Nu er tiden så kommet til de danske anmeldere.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/film/ghostbusters-2016/biograf]Anmeldelsen af “Ghostbusters”[/url][/i]

De er enige med sine amerikanske anmelder-kolleger om, at den nye “Ghostbusters” er en god film:

Søren Vinterberg fra Politiken giver 4 stjerner: [i]”En komedie, der både er morsom – og dum med vilje.”[/i]

B.T. er også på 4 stjerner, imens Berlingske trækker ned på 3 stjerner.

Nanna Frank Rasmussen fra Jyllands-Posten er mest begejstret: [i]”Det er en fryd at se al den omhu og kærlighed, der er lagt i manuskriptet, og den respekt man har for det oprindelige oplæg.”[/i] Hun kvitterer med 5 stjerner.

Filmz egen [url=http://filmz.dk/~morten-vejlgaard-just]Morten Vejlgaard Just[/url] lægger sig lige i gennemsnittet og konstaterer: [i]”Den bedste af sin slags. Hvilket måske alligevel ikke siger så meget. For uden nostalgi-briller på så er 1984-originalen ærlig talt ikke noget særligt,”[/i] skriver Just og uddeler 4 stjerner.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]