De amerikanske anmeldere har ikke været begejstrede for “[url=/film/suicide-squad]Suicide Squad[/url]” fra DC Films. Den er blevet beskrevet som en ujævn film med skiftende tone, der ikke hænger sammen. Nu er forklaringen her.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/suicide-squad-instruktoer-efter-negative-anmeldelser-lavet-til-fans]”Suicide Squad”-instruktør efter negative anmeldelser: Lavet til fans[/url][/i]
Det er [url=http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/suicide-squads-secret-drama-rushed-916693]The Hollywood Reporter[/url], der kan afsløre, at der langt fra har været enighed om, hvordan “Suicide Squad” skulle være internt hos Warner Bros., der ejer DC Films.
Warner Bros. var ellers begejstrede for den første teaser-trailer, som gav løfter om en sjov og skæv tone. Men det leverede Ayers endelige version ikke.
Derfor hyrede Warner selskabet bag traileren – Trailer Park – til at klippe en alternativ version, imens Ayer fortsatte med at arbejde på sin udgave.
Således er kun John Gilroy krediteret som klipper på “Suicide Squad”, men i virkeligheden har et utal af folk været med i redigeringsprocessen.
Til slut stod man med David Ayers dystre version, imens cheferne hos Warner havde skabt deres egen lysere udgave. Det er den lettere version, der nu bliver vist i biograferne, imens det er uvist, om vi nogensinde får instruktørens cut at se.
“Suicide Squad” får dansk premiere d. 11. august.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
