Den biografaktuelle “[url=/film/star-trek-beyond]Star Trek Beyond[/url]” slutter med et [i]”For Anton”[/i] efter credit-teksterne. Det blev Anton Yelchins sidste film som Chekov. Han døde for lidt over en måned siden – kun 27 år gammel. Og han bliver ikke erstattet.
[i]Se også: [url=/video-roerende-hyldest-til-anton-yelchin]Video: Rørende hyldest til Anton Yelchin[/url][/i]
Det er “Star Trek”-producer J.J. Abrams, der har besluttet, at der ikke bliver en ny Chekov i fremtidige “Star Trek”-film:
[i]”Jeg vil sige, at der er ingen, som kan erstatte ham. Der bliver ikke en re-casting. Det kan jeg ikke forestille mig, og jeg synes, at Anton fortjener bedre,”[/i] siger Abrams ifølge [url=http://variety.com/2016/film/news/jj-abrams-re-cast-anton-yelchin-character-star-trek-1201817719/]Variety[/url].
Dermed ser det ud til, at der skal findes en ny [i]chief engineer[/i] til USS Enterprise, da vi altså næppe får Chekov at se igen efter “Beyond”.
Anton Yelchin nåede at spille Pavel Chekov i tre film.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url][/i].
