En femte “Indiana Jones” er på vej med gode, gamle Harrison Ford i titelrollen som Indy. Men det stopper ikke der. Disney har store planer for mange flere film med “Indiana Jones”.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/disney-chef-der-kommer-endnu-mere-indiana-jones]Disney-chef: Der kommer endnu mere “Indiana Jones”[/url][/i]
Det virker dog ikke til, at Disney er helt afklarede med, hvordan franchisen skal bringes videre. Mere Harrison Ford? Caste en ny? Fortsætte med andre historier eller simpelthen begynde forfra med et remake?
[i]”Lige nu har vi fokus på et reboot, eller en fortsættelse, og så et reboot af en slags… Ford kommer tilbage, men så må vi finde ud af, hvad der så skal ske. Det er det, jeg mener. Det er ikke rigtig et reboot, det er et boot – et reboot. Jeg ved det ikke,”[/i] siger en tydeligt uafklaret Bob Iger, der er chef hos Disney, til [url=http://collider.com/indiana-jones-movie-universe/]Collider[/url].
Det virker altså ikke til, at der er truffet nogen endelig beslutning om, hvad der skal ske med “Indiana Jones” efter “Indiana Jones 5”. Det virker dog helt sikkert, at Disney langt fra er færdig med Steven Spielbergs ikoniske filmfranchise.
“Indiana Jones 5” får premiere i 2019.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
