“[url=/film/batman-v-superman-dawn-of-justice]Batman v Superman: Dawn of Justice[/url]”-manuskriptforfatteren David S. Goyer er ikke bange for at kaste sig ud i projekter med ikoniske filmkarakterer. Fra de største superhelte kaster han sig nu over en solofilm med ingen ringere end Darth Vader.
[i]Se også: [url=/lucasfilm-snoed-verden-for-ny-rogue-one-trailer-med-darth-vader]Lucasfilm snød verden for ny “Rogue One”-trailer med Darth Vader[/url][/i]
Det er dog ikke en helt almindelig spillefilm, der er tale om, men i stedet som en del af det nye ‘Star Wars VR universe’. Det er altså en virtual reality-film. Og her var Darth Vader den oplagte karakter at begynde med:
[i]”Da vi så på alle karaktererne, stederne og verdenerne i ‘Star Wars’-universet, så spurgte vi os selv: ‘Hvad har vi ikke set før? Hvem er vi nysgerrige på?’ Darth Vader er den perfekte ambassadør til at føre os ind i Star Wars VR universe,”[/i] siger Goyer ifølge [url=http://movieweb.com/star-wars-darth-vader-movie-virtual-reality-david-goyer/]Movieweb[/url].
Det nye projekt er et samarbejde imellem Lucasfilms ILMxLAB og så altså manuskriptforfatter Goyer, der sammen vil udfolde dette nye interaktive fortælleunivers.
[b]Se teaseren her:[/b][full]
[/full]
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
