Amerikanerne skal i fremtiden tænke sig om en ekstra gang, inden de deler deres Netflix-password med vennerne. En ny dom gør det nemlig ulovligt at dele sit password uden først at have fået tilladelse.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/netflix-sagsoeges-af-egne-kunder-efter-prisstigninger[/url]Netflix sagsøges af egne kunder efter prisstigninger[/i]

Det er [url=http://movieweb.com/netflix-hbo-facebook-password-sharing-fedral-crime/]MovieWeb[/url], der skriver om den markante dom, der risikerer at gøre en masse amerikanere kriminelle.

I udgangspunktet havde sagen dog intet med streamingtjenester at gøre.

Det var nemlig en ansat i den amerikanske konsulentvirksomhed Korn/Ferry International, der blev dømt for at låne sit password til virksomhedens database ud til en ven.

Dommen har bestemt, at han ikke havde ret til at dele sit password uden virksomhedens tilladelse.

Det samme kan altså i fremtiden gælde for Netflix, HBO og andre tjenester. Hvis man deler sit password uden at have fået lov, så risikerer man at blive straffet.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]