Mange instruktører springer over, hvor CGI-gærdet er lavest, når der skal laves filmeffekter. Men ikke Ridley Scott. Han er en praktisk effektmager af den gamle skole. Det fortæller skuespiller Danny McBride, der spiller pilot på rumskibet Covenant i den kommende “Alien: Covenant”.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/alien-vending-prometheus-stjerne-er-alligevel-med-i-covenant]”Alien”-vending: “Prometheus”-stjerne er alligevel med i “Covenant”[/url][/i]
Det er [url=http://www.rollingstone.com/tv/features/danny-mcbride-on-vice-principals-trump-alien-covenant-20160706?page=2]Rolling Stone[/url], der har talt med Danny McBride om hans arbejde på den kommende “Alien”-film.
Og McBride var positivt overrakset over, at settet var meget mere end en samling [i]green screens[/i]. Og at rumvæsnerne var mere end et bundt pinde med tennisbolde for enden:
[i]”Jeg vidste ikke, om det hele ville være ‘green screens’, men det viste sig, at det meste er praktiske effekter. Når man flygter fra et rumvæsen, så er det en rigtig gut i en rumvæsen-dragt, der løber efter en! Settet er fantastisk, og du er virkelig i det. Vi støder på et tidspunkt ind i noget voldsomt vejr i rumskibet, og hele settet ryster. Man behøver slet ikke bruge sin fantasi,”[/i] fortæller Danny McBride.
“Alien: Covenant” får premiere d. 3. august i 2017.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook.[/url][/i]
