Der var mange, der blev overraskede, da det kom frem, at “[url=/film/breaking-bad]Breaking Bad[/url]”-stjernen Bryan Cranston skal spille Zordon i det kommende “Power Rangers”-reboot. Nu forklarer Cranston, hvorfor han tog rollen: Han mener, de nye film kan gøre for “Power Rangers”, hvad “[url=/film/dark-knight-the]Dark Knight[/url]”-trilogien gjorde for Batman.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/breaking-bad-stjerne-spiller-zordon-i-den-kommende-power-rangers]”Breaking Bad”-stjerne spiller Zordon i den kommende “Power Rangers”[/url][/i]

Det er [url=http://www.huffingtonpost.com/entry/bryan-cranston-power-rangers-the-dark-knight_us_577bd160e4b09b4c43c11b69?ir=Entertainment&section=us_entertainment&utm_hp_ref=entertainment]The Huffington Post[/url], der har talt med Bryan Cranston.

Han fortæller, at han indledningvis ikke var begejstret for tanken om at vende tilbage til “Power Rangers”-franchisen.
Cranston lagde stemme til flere af skurkene i den oprindelige serie, som var en kitchet og fjollet omgang.

Han skiftede dog mening, da han læste manuskriptet:

[i]”Jeg var ikke tændt på idéen, før jeg talte med producenten, læste manuskriptet og talte med instruktøren. Så tænkte jeg: Det her er anderledes. Det er lige så stor en nyskabelse, som da Batman-tv-serien blev til Batman-film-serien. Man kan slet ikke sammenligne de to ting. Og man kan ikke sammenligne den her film med tv-serien. Den er næsten uigenkendelig,”[/i] fortæller Cranston.

Han understreger dog, at tonen bliver mindre mørk end i Nolans Batman-film:

[i]”Jeg tror ikke, tonen bliver lige så mørk, for det handler om teenagere.”[/i]

Til gengæld lover Cranston, at de nye “Power Rangers” tager teenagelivets high school-problemer alvorligt. Der bliver altså plads til mere end fjollede monstre og [i]morphin’ time[/i].

Den nye “Power Rangers” får premiere d. 6. april i 2017.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]