Danske Nicolas Winding Refn er aktuel med “[url=/film/neon-demon-the]The Neon Demon[/url]” om kannibalistiske, blodsugende supermodeller. Nu antyder han, at han havde muligheden for at vælge et helt andet projekt. Han blev nemlig tilbudt at instruere en “James Bond”-film.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/daniel-craigs-skuespillerven-han-kommer-naeppe-tilbage-som-bond]Daniel Craigs skuespillerven: Han kommer næppe tilbage som Bond[/url][/i]
Det er [url=http://www.telegraph.co.uk/films/2016/07/02/cannibalism-necrophilia-and-a-brush-with-james-bond-meet-nicolas/]The Telegraph[/url], der har talt med den danske instruktør. I interviewet antyder de, at Refn blev kontaktet med et tilbud om at instruere en “James Bond”-film. Han afviste. I stedet blev Sam Mendes’ “[url=/film/spectre]SPECTRE[/url]” den næste i Bond-rækken.
Refn udtaler sig ikke direkte om påstanden. Men han udtaler sig indirekte, da han fortæller om sit næste projekt, der er en “James Bond”-agtig spionfilm:
[i]”Jeg ved, at på den her måde, kan jeg gøre lige, hvad jeg vil. Det er vigtigere end noget pengebeløb, nogen kan give mig.”[/i]
Det kan tolkes som en henvisning til de kunstneriske begrænsninger, der følger med en stor pose franchise-penge – eksempelvis fra James Bond.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
