Forfatterne til tv-serien “[url=/film/game-of-thrones]Game of Thrones[/url]” er en flok blodtørstige typer. Det er aldrig til at vide, hvem de tager livet af næste gang – eller er det? En vild fan-teori mener i hvert fald, at alle dødsfald i Stark-familien blev forvarslet i en scene i seriens første afsnit.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/derfor-var-klovn-stjerne-med-i-game-of-thrones]Derfor var “Klovn”-stjerne med i “Game of Thrones”[/url][/i]
[b]Der skal advares imod spoilers[/b]
Det er [url=http://tvweb.com/game-of-thrones-stark-deaths-theory/]tvweb.com[/url], der skriver om fan-teorien, der indtil videre har vist sig at holde stik.
Det drejer sig om scenen, hvor Kong Robert Barantheon ankommer til Winterfell og hilser på hvert enkelt medlem af Stark-familien.
Den skarpe fan har iagttaget, at kongen rører ved Ned, Catelyn, Robb og Rickon, da han hilser på dem. Og nu er de som bekendt alle døde.
Sansa, Arya og Bran slipper derimod uden berøring, og de har stadig livet i behold.
Hvis fan-teorien holder vand, så kan de tre overlevende Stark-børn altså sove roligt, mens de venter på næste sæson.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url][/i]
