Filmverdenen blev ramt af en tragedie i weekenden, da “[url=/film/star-trek-beyond]Star Trek[/url]”-stjernen Anton Yelchin gik bort i en alder af bare 27 år. Nu har en af de oprindelige “Star Trek”-skuespillere delt en rørende hyldest til sin afdøde efterfølger.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/star-trek-skuespiller-doer-27-aar-gammel]”Star Trek”-skuespiller dør 27 år gammel[/url][/i]

Det er [url=http://www.hollywoodreporter.com/news/original-star-trek-chekov-walter-904565]The Hollywood Reporter[/url], der bringer ordene fra Walter Koenig, der spillede Chekov i de oprindelige “Star Trek”-fortællinger. Den samme rolle, som Yelchin senere overtog.

Koenig og Yelchin mødte kun hinanden én gang, men det var et møde, der gjorde indtryk:

[i]”Vi talte kun sammen i to timer, han hans rygte var løbet i forvejen. Jeg vidste, han var en talentfuld kunstner,”[/i] fortæller Koenig.

Også på det personlige plan fik han et godt indtryk af den unge skuespiller:

[i]”Den dag lærte jeg, hvor begavet og følsom, han var. Jeg gik derfra med tanken: Det her er et godt menneske,”[/i] lyder mindeordene fra den oprindelige Chekov om sin tragisk afdøde arvtager.

“[url=/film/star-trek-beyond]Star Trek Beyond[/url]” får dansk premiere d. 21. juli.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url][/i].