Han var et af de spirende skuespiller-talenter i Hollywood. Søndag døde Anton Yelchin imidlertid i en bilulykke. Den amerikanske skuespiller blev 27 år gammel.
[i]Se også: [url=/simon-pegg-star-trek-3-bliver-et-optimistisk-eventyr]Simon Pegg: “Star Trek 3” bliver et optimistisk eventyr[/url][/i]
Yelchin blev født af russiske forældre, men var kun seks måneder gammel, da han ankom til USA, hvor han i J.J. Abrams’ “[url=/film/star-trek]Star Trek[/url]” siden fik det store Hollywood-gennembrud i 2009 i rollen som Chekov.
Rollen gentog han igen i “[url=/film/star-trek-into-darkness]Star Trek Into Darkness[/url]” og gør det igen i den kommende “[url=/film/star-trek-beyond]Star Trek Beyond[/url]”, som han altså ganske tragisk ikke selv får muligheden for at opleve.
Yelchin var en alsidig skuespiller med roller i de store film som “Terminator Salvation”, men også mindre artfilm som i Jim Jarmusch’ “[url=/film/only-lovers-left-alive]Only Lovers Left Alive[/url]”.
“Star Trek Beyond” får dansk premiere d. 21. juli.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url][/i].
