“[url=/film/x-men-apocalypse]X-Men: Apocalypse[/url]” kører fortsat i de danske biografer, men snakken om de næste film i universet er allerede i fuld gang. Nu byder Evan Peters ind med et forslag. Quicksilver-skuespilleren vil meget gerne se sin karakter slå sig sammen med Deadpool.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/video-saadan-lavede-bryan-singer-quicksilver-scenen-i-apocalypse]Video: Sådan lavede Bryan Singer Quicksilver-scenen i “Apocalypse”[/url][/i]

Quicksilver stjal showet i “X-Men: Apocalypse” med en spektakulær slow-motion-scene, der fik mange fans til at håbe på en solofilm.

Det ligger dog ikke umiddelbart i kortene, siger Evan Peters til [url=http://www.thewrap.com/x-men-evan-peters-deadpool-quicksilver-movie/]The Wrap[/url]. Den berømte Quicksilver-scene i den seneste “X-Men”-film var nemlig enormt tidkrævende:

[i]”En solofilm ville vel tage tre år at filme, ville den ikke? Så jeg ved ikke rigtigt. Men jeg ville elske at gøre det,”[/i] siger Peters.

I stedet foreslår Peters at lade Quicksilver dele byrden med Ryan Reynolds’ Deadpool:

[i]”Jeg ville gerne lave en Quicksilver/Deadpool-film. Det kunne være virkelig sjovt.”[/i]

“X-Men: Apocalypse” kan opleves i de danske biografer netop nu.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]