Det er den evige debat. Batman eller Spider-Man? Thor eller Wolverine? Hvilken superhelt er egentlig den stærkeste? Nu har videnskaben undersøgt det vigtige spørgsmål, og svaret er klart: Superman er den bedste!
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/batman-v-superman-fotograf-ultimate-edition-aendrer-ikke-din-mening]”Batman v Superman”-fotograf: “Ultimate Edition” ændrer ikke din mening[/url][/i]
Det er [url=http://movieweb.com/superman-best-superhero-science/]Movieweb[/url], der skriver om en gruppe studerende på University of Leicester, der har brugt hele syv år på[url=http://www2.le.ac.uk/offices/press/press-releases/2016/june/who2019s-the-best-equipped-superhero-student-research-settles-2018superpower-showdown2019] denne artikel[/url], der vurderer diverse superheltes styrker og svagheder.
Helte fra både DC og Marvel er blevet bedømt i kategorier som ‘superstyrke’, ‘evne til at forklæde sig’ og ‘immunitet mod sygdomme’. Og det er altså manden fra Krypton, der scorer flest point, skarpt forfulgt af Wolverine og Thor:
[i]”Syv års studenter-forskning om superhelte viser, at Superman er den bedst udrustede superhelt af alle. Han har adskillige evner såsom ‘super flare’-angreb og en stor muskelmasse,”[/i] skriver de flittige forskere i artiklen.
Den ringeste superhelt er Batman, som videnskabsfolkene mener, vil have svært ved at overleve en landing i høj fart.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
