Instruktøren af det kommende “[url=/film/ghostbusters-2016]Ghostbusters[/url]”-reboot har været under voldsom kritik, siden det blev afsløret, at holdet af spøgelsesjægere denne består af kvinder. Nu reagerer Paul Feig på kritikken: Det er kvindehad.

[i]Se også: [url=http://http://filmz.dk/foerste-trailer-det-nye-kvindehold-kaldes-ind-i-ghostbusters]”Første trailer: Det nye kvindehold kaldes ind i Ghostbusters”
[/url][/i]

Det er særligt den negative modtagelse af den første trailer, som instruktør Feig nu svarer igen på. Traileren blev den mest [i]dislikede[/i] trailer på YouTube nogensinde.

I skrivende stund har 862.501 brugere vendt tommelfingeren nedad. Og Feig er overrasket over den voldsomme reaktion, som han kalder kvindehadsk:

[i]”Jeg er blevet ramt af en masse kvindehadske kommentarer,”[/i] siger Feig ifølge [url=http://www.hollywoodreporter.com/news/paul-feig-responds-misogynistic-ghostbusters-899689]The Hollywood Reporter[/url].

Han fortæller desuden, at det var hans idé at lave genindspilningen med et kvindeligt cast:

[i]”Jeg ville lave en oprindelseshistorie, og jeg tænkte, at den bedste måde at gøre det på, var at gøre det med de sjoveste kvinder, jeg kender,”[/i] siger Feig.

“Ghostbusters” med Kristen Wiig, Melissa McCarthy, Leslie Jones og Kate McKinnon i hovedrollerne får premiere d. 14. juli.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]