Tidligere på ugen var der trailer-premiere på “Batman v Superman: Ultimate Edition”, der er 30 minutter længere end biografversionen. Men den vil ikke få dig til at ændre din mening om filmen.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/trailer-se-batgirl-karakter-i-den-ultimative-udgave-af-batman-v-superman]Trailer: Se Batgirl-karakter i den ultimative udgave af “Batman v Superman”[/url][/i]

Det er Zack Snyders faste fotograf, Larry Fong, der nu meddeler, at du ikke kommer til at elske “Ultimate Edition”, hvis du ikke var vild med biografudgaven:

[i]”Dem af jer, der er fans, vil elske den. Hvis du hader den nu, så vil du stadig hade den,”[/i] skriver Larry Fong på [url=http://www.comicbookmovie.com/batman_vs_superman/batman-v-superman-cinematographer-warns-that-the-extended-a142272]Twitter[/url].

Dermed virker det ikke til, at der gemmer sig en radikal anden film i den forlængede version, der med sine 30 flere minutter er langt mere voldelig og også indeholder flere karakterer, som ikke fik skærmtid i biografen.

“Batman v Superman: Ultimate Edition” får digital premiere d. 28. juni.

[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]