I Sverige modtager lige mange kvinder og mænd støttekroner til at lave film for. Sådan er det ikke i Danmark. Her får mænd over 80 % af støtten. Og sådan bliver det sandsynligvis ved med at være.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/kvindelig-house-of-cards-stjerne-kraevede-ligeloen-med-kevin-spacey]Kvindelig “House of Cards”-stjerne krævede ligeløn med Kevin Spacey[/url][/i]
For Det Danske Filminstitut er ikke klar til, som i Sverige, at indføre konkrete målsætninger om, at filmstøtten skal fordeles ligeligt imellem kønnene:
[i]”I Sverige har man et andet udgangspunkt, hvor ligestilling er et mål i sig selv. Vi kunne også sagtens indføre kønskvoter, så støttekronerne fordelte sig ligeligt. Men vi mener ikke, at det nødvendigvis vil fremme kvaliteten af dansk film,”[/i] siger direktør for Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen, til [url=http://www.ekkofilm.dk/artikler/svensk-film-kvaser-dansk-film-i-ligestilling/]Filmmagasinet Ekko[/url].
Alligevel indrømmer han, at mænd næppe er så meget bedre til at lave film end kvinder, som filmstøtten ellers indikerer:
[i]”Skal jeg købe historien om, at mænd er fire gange dygtigere end kvinder til at instruere fiktion? Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig, og mine døtre ville slå mig ihjel, hvis jeg gjorde. Men løsningen er ikke kønskvoteringer.”[/i]
[b]Går du ind for kønskvoter i dansk film?[/b]
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
