20th Century Fox sendte en ekstra godbid med til biografpremieren på deres “[url=/film/x-men-apocalypse]X-Men: Apocalypse[/url]” i form af en ny, forlænget trailer til den kommende “[url=/film/independence-day-2-resurgence]Independence Day: Resurgence[/url]”. Den er nu lagt online.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/independence-day-har-slaaet-will-smith-karakter-ihjel-paa-grund-af-loenkrav]”Independence Day” har slået Will Smith-karakter ihjel på grund af lønkrav[/url][/i]
I “Independence Day: Resurgence” har verdens nationer opbygget et forsvarsprogram ved hjælp fra teknologi fra rumvæsenerne. Men det viser sig langt fra nok til at redde Jorden imod næste angreb fra rummet. Kun en lille gruppe personers opfindsomhed kan redde kloden fra udryddelse.
Det er igen Emmerich, der instruerer, og han får skuespillerselskab fra Jeff Goldblum, Bill Pullman, Liam Hemsworth, Maika Monroe, Jessie Usher, Joey King, Sela Ward, Brent Spiner, Vivica A. Fox, William Fichtner, Charlotte Gainsbourg og Judd Hirsch.
“Independence Day: Resurgence” får dansk premiere d. 23. juni 2016.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
